Richard Boone - Charming and Disarming

Richard Boone - Charming and Disarming

198,00 DKK

Redigeret af Benedicta Pécseli
Forlagsnr. WH30541
Den amerikanske sanger og basunist Richard Boon havde en stor vennekreds. Både i USA og Danmark. De sidste 30 år af sit liv boede han fortrinsvis på Frederiksberg i København. Her giftede han sig med Inga, der efter hans død samlede minder om ham fra vennerne. Breve, beskrivelser og billeder. Sammen med hans egne leveord nok til at tegne et portræt af en afholdt og inspirerende musiker og menneske, der fik stor betydning for dem, han kom i kontakt med. Adskillige danske musikere fik større opmærksomhed sammen med Richard Boone, end de ville have fået uden ham. De blev synlige i jazzmiljøet, også selv om han var frontfiguren. Han var fremragende til at formidle deres talent til publikum.

Kun bogens forord og Richard Boones fyndord er på både engelsk og dansk. En tekst er enten på engelsk eller dansk, afhængig af hvilket sprog den er forfattet på. Heldigvis fortæller teksterne på de to sprog den samme historie: den om den fascinerende sanger, fine basunist og det forunderlige menneske, Richard Boone - den vellidte og morsomme amerikaner fra Little Rock, der ad visse omveje valgte at slå sig ned i Danmark.

Bogen er spækket med masser af billedmateriale af fotograferne Gorm Valentin, Jan Persson, Jørgen Bo og Kirsten Malone.