HANSEN - Wilhelm Hansen Musikforlag 1857-2007

HANSEN - Wilhelm Hansen Musikforlag 1857-2007

299,00 DKK

Af Finn Gravesen
Forlagsnr. WH30721
HANSEN fortæller historien om en af Danmarks gamle og hæderkronede kulturinstitutioner, Wilhelm Hansen Musikforlag, i musikkredse kaldet HANSEN, der i år holder 150 års jubilæum. Det er en spændende og munter beretning om de første 150 år i forlagets historie, som startede med bogtrykkeren og gravøren Wilhelm Hansen, der i 1857 vovede at sætte sig op imod de store i musikforlagsbranchen og efter ca. 20 år blev den største af alle. HANSEN er også historien om musikforlæggeren, der arbejdede for de store, men snart selv lancerede piratudgaver af noder til lettere klavermusik og dermed udløste priskrig på markedet. HANSEN er også fortællingen om dansk og international musikkultur i 150 år malet med forfatterens veloplagte pensel. Den strækker sig fra Nonnens Bøn på klunkehjemmets opretstående klaver over Carl Nielsens og hans efterkommeres symfoniske produktion til moderne operaer af danske komponister som Bent Sørensen og Poul Ruders. Alskens musik igennem årene fra revy og film, til jazz og rock og pop i Danmark får også, hvad den skal have. Kort sagt: gedigen kulturhistorie om en af Danmarks ældste musikinstitutioner, der i 150 år har udgivet "alle tiders musik" til glæde for høj og lav, ung og gammel - og som har tænkt sig at fortsætte mange år endnu.